ChessHouse: Junior Grandprix

Årets sidste Chesshouse junior grandprix  blev afholdt i  weekenden. Dagen startede med to timers undervisning i to grupper . Derefter blev der spist og hygget en time inden selve turneringen.
Der blev spillet dobbeltrundig i to grupper.
 I Gruppe 1 deltog Valdemar Rosenkilde, Sofus Weel Frausing og Wadie El Chemail. Det blev en spændende affære, og til slut var der ligestilling mellem Sofus og Wadie, der begge scorede 2½ af 4. Med disse points rykkede Wadie op på en andenplads i årscyklussens Gruppe B. Valdemar scorede 1 point, hvilket var tilstrækkelig til, at han i årscyklussens Gruppe C kunne passere Mille Ø Gaardland, der havde valgt at blive hjemme.
Gruppe 2 fik vi en rigtig finale: Efter de første fire partier førte Aathithan Jeyaruban med 4 af 4, et halvt mere end Mohammed Borchigov. Men Mohammed vandt det første indbyrdes parti og lagde presset over på Aathithan. Det kunne han dog bære, og han vandt ret sikkert det afgørende parti og snuppede førstepladsen! I kampen om 3. pladsen mellem Nor Damgaard Kring og Alexander Lukas Sanchez trak Nor det længste strå og sluttede på 2½.
Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *